Det er mærkeligt. Normalt anderkender vi ellers ordets magt. Vi taler om at folk har ordet i deres magt, at pennen er stærkere end sværdet og vi tror på, at intet er stærkere end en tanke, en ide, et princip udtrykt med ord.Jeg tror, at islamistiske synspunkter fremsat af fanatiske imamer og andre i den muslimske verden, om det så er her eller i Mellemøsten, opfordrer og inspirere til had mod Vesten, mod demokratiske tanker og mod tolerance, jeg tror at islamisternes terror udspringer præcist af ord, der er kommet ud af munden på Osama Bin Laden og hans ligesindede. Jeg tror også, at Vestens rigdom både materielt og demokratisk udspringer af ord udtalt af Voltaire, Adam Smith og Ronald Reagan med mange flere. Jeg tror, at det vigtigste, som jeg har lært min søn er, at det eneste man kan kæmpe med er ord, fordi ord er magtfulde.
Eksperter ved at f.eks. verbal mobning i skolerne alt for let føre til fysisk vold, hvorfor så tror, at dette ikke gør sig gældende i den politiske debat.Derfor er det også ikke bare naturligt, men nødvendigt at sammenkæde tragedien i Oslo med tonen i den politiske debat. Vi kan sagtens fremføre vores synspunkter, vi kan godt være rygende uenige uden at svine hinanden til. Hvis vi kan opnå en mere respektfuld omgangstone i den politiske debat, hvis vi kan udvise respekt over for hinanden på tværs af politiske skel og store uenigheder, så er de 93 ofre for terroraktionen i Norge ikke døde forgæves, så er deres alt for unge liv ikke taget fra dem, inden de har nået at påvirke den verden, de var samlet for at lære at påvirke.