Det er snart kommunevalg. Rundt omkring i landet opstiller enkelte præster, oftest er der tale om præster fra den protestantiske kirke . Det sker, at de møder stærk kritik, fordi de ikke officielt adskiller deres politiske holdninger og virke fra deres præstegerning. Der er ingen grund til at fare hårdt frem mod disse politiske præster.
Jeg er katolik og i min kirke opfordres menigheden til at tage et samfundsmæssigt, herunder også et politisk ansvar, som velfungerende borgere i samfundet.
For troende mennesker hænger det politiske engagement ofte sammen med kampen for social retfærdighed og hvad er vel mere prisværdigt end at kæmpe for fred, retfærdighed og medfølelse . Det er naturligvis nødvendigt at bevare sin integritet og retskaffenhed, hvis det politiske arbejde ikke skal støde moralsk sammen med en kristen livsførelse. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring.
Men godt valg – også til de politiske præster.
Hej Lone
Det er al ære og respekt værd, at du mener at du bøt forsvare politiske præster.
Men det er at sammenblande tingene. For mig at se, så kolliderer deres politiske engagement med deres jobsituation. De er og bliver præster ansat af staten som embedsmænd for at forkynde evangeliet og tage vare på deres sogns åndelige vel.
Der er jo meget lidt politik som direkte har med det kristne budskab at gøre og spørgsmålet om at skaffe retfærdighed for andre mennesker er jo ikke udelukkende et spørgsmål om den krstne tro. Der er mange ikke-kristne personer, som gør et fortrinligt arbejde.
Det er derfor nødvendigt for de som er ansat som præster, at være neutrale, fordi deres menighed består af forskellige politiske holdninger.
Jeg ville nødig komme i en kirke , hvor f.eks. præsten i Brorsons Kirken var præst, idet han tydeligt er altfor politisk i forhold til at underlægge sig den offentlige lov og orden.
Han bruger sin stilling som præst til at fremme en bestemt politisk holdning og det er bestemt ikke kristendommens fokus.
Jesus sagde, “at vi skal give kejserens hvad kejserens er og Guds hvad Guds er”. Altså der er ikke sammenblanding mellem den lovgivende og udøvende magt og så Guds rige!