Ofte møder jeg en bestemt mand på gaden i København. Han har indopereret to horn i panden, hans tunge er spaltet som en slanges og han er piercet i ansigtet på en næsten brutal måde. Jeg har set børn blive skræmte af hans uhyggelige fremtoning. Samtidig virker det, som om han er meget bevidst om den provokation, som han udsætter nogle af sine medborgere for.
Jeg finder hans udseende afskyeligt. Ja – jeg vil endda gå så langt, at jeg vil kalde det en krænkelse af Guds skaberværk.
Betyder det så, at jeg ønsker den slags maltraktering af ansigt og krop forbudt i Danmark ? Betyder det, at jeg ønsker et påbud om at stærkt tatoverede eller piercede mennesker ikke må færdes i det offentlige rum uden at tildække deres uhyrligheder ?
Nej – naturligvis ikke! At jeg væmmes er noget jeg selv må håndtere, jeg må se den anden vej og så ellers udbrede min holdning mod bevidst kropslig skamfering i alle de fora, hvori jeg færdes og jeg kan sige til min søn og hans venner – at det bliver ikke omkring mit middagsbord der hygges, hvis een eller anden en dag ud i fremtiden skulle få lyst til piercinger i ansigtet !
Jeg skriver dette i lyset af Naser Khaders udmelding om, at Burkaer skal forbydes i Danmark. Har den mand ikke noget fornuftigt at tage sig til ! Al den signal politik rettet mod et lille bitte antal kvinder, som for de flestes vedkommende, i forvejen har nok at slås med. Kvinder som nok slet ikke opfatter debatten, fordi de ikke har mulighed for at følge med i de danske nyheder. Kvinder som blot ville blive nægtet al udgang, hvis et sådant forbud virkelig kunne vedtages.
At Khader i sin desperation for at blive genvalgt kommer med sådan et håbløst forslag, kunne man nok leve med – men at Justitsminister Brian Mikkelsen, som ellers har hænderne fulde af mislykket politireform og skyderier i København, hopper med på vognen og støtter forslaget er pinligt for Danmark.
At Helle Thorning, af frygt for at virke slap i debatten, følger trop, er endnu et udtryk for, at dansk politik har bevæget sig bort fra det virkelige liv og de problemer danskere lever med og helt ud på overdrevet, hvor der ageres alene efter stemmefiskeri fra den yderste hadefulde højrefløj. Lovgivning om borgernes private klædedragt høre ikke hjemme i et demokrati, derimod er det sund fornuft, at der i enkelte erhverv ikke bæres særlige klædedragter. Men det er en helt anden sag.
Tag jer dog sammen ! Det ville klæde danske politikere og i særdeleshed dem der hylder frihedsprincipperne, at arbejde for at fremme demokratiet, i stedet for at slå ned på en gruppe medborgere, som i forvejen er under stort pres.
Hvis muslimske kvinder ikke må tækkes deres mænd ved at iføre sig burka eller niqab – skal det samme så ikke gælde for de kvinder der ifører sig plateausko og hotpants af samme grund…? For ikke at tale om silikonebryster og botox-læber?
Og er det ikke som om man i debatter som denne fokuserer på kvindeundertrykkelse og glemmer, at det kan være et tegn på helt frivillig underkastelse? Der ER kvinder der vælger selv – brystimplantater eller burka! Til stor glæde for manden – og hende selv…
Frivillighed er en sjov ting, for hvem definerer vores frivillighed, og hvem definerer hvilken kultur, vi ønsker.
Problemet er den angst for igen at blive undertrykt, som vi kvinder i vesten husker med gru. For det har jo taget så ufattelig mange år at kæmpe os frem til at kunne ligge barbrystede på stranden (hvis vi vil), selv vælge vore ægtefæller, ikke blive udsat for vold, og selv tjene vores penge (og selv beholde dem). Jeg er 55 år, og jeg husker stadig forventninger, kønsfordomme, kønsbegrænsninger, etc. fra jeg var barn og ung. Goder og rettigheder er ikke kommet af sig selv. Millioner af kvinder har lidt og lider stadig for at opnå deres egen “frivillighed”. Kulturelle religiøse bølger har skyllet disse rettigheder væk ustandseligt. Når etnisk danske piger nu bliver chikaneret for at gå uden tørklæder og bliver gruppevoldtaget af muslimske drenge/mænd, så kommer angsten for at miste – angsten for at de hårdt tilkæmpede rettigheder for alle kvinder igen trædes under fode. Og samtidig kommer vreden over at se en medsøster, der ikke får lov at vise sit ansigt. Frivilligt – eller ufrivilligt. Kulturelt pres udøves vel også inden for Islam. Derfor er mange danske kvinder vrede over burkaen. For kvindekønnet har tidligere oplevet at miste disse rettigheder.
I bogen “Skålen og Sværdet” af antroplog Riane Eisler fortæller hun om lilleasiens (Tyrkiet) og Kretas højtudviklede samfund, hvor modergudinden dyrkedes, og kvinder og mænd var ligeværdige. Men det var inden Jahve/Allah blev opfundet, og inden der overhovedet var tænkt på Kristus og Mohammed. Det er interessant læsning, som jeg kun kan anbefale. Jeg er selv tilhænger af den buddhistiske livsfilosofi, som stammer fra 800 år før Kristus. En livsfilosofi, som desværre ikke mødes særligt venligt fra islamisk side, som ikke ønsker at forstå den fantastiske visdom, generøsitet og medfølelse, der her findes.
Frivillighed er som sagt en sjov ting. Men det at vise sit ansigt, har altid været vigtigt i et åbent samfund, hvor alle skal kunne føle sig trygge og godt tilpasse (også de etniske danske) – “fomummede skælme” hører ikke til i et demokratisk samfund.