Endnu et fakkeltog.
På det gadehjørne i Polensgade på Amager, hvor den 16 årige avisdreng Benis Deniz Uzuns brutalt blev overfaldet og dræbt, breder der sig et blomstertæppe. Det ligner det, der i januar måned prydede Strøget til minde om den 19 årige Anton Njie. Han blev kniv dræbt, fordi han ikke ville aflevere sin hue. Deniz gjorde ingenting han stod bare der på hjørnet, på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Begge drab udløste ikke bare et blomstertæppe, men også en debat hvor både borgerne og politikerne kræver undersøgelser og forsøger at placere et ansvar. Der peges fingre fløjene imellem og ansvaret skubbes fra forældrene, til systemet og tilbage igen.
Endnu et blomstertæppe, endnu et fakkeltog og endnu en politisk debat.
Hvis ovenstående er ved at være procedure, hver gang en ung fratages sit liv af socialt afstumpede jævnaldrende, så kommer vi ingen vegne. Nok er det smukt med blomster og fakler og nok er en debat vigtig, men hvis der ikke handles og handles hurtigt, så har Anton og Deniz og den næste unge der må lade livet gjort det helt forgæves.
En kriminalassistent, som arbejder med drabet på Deniz, udtalte til pressen, at han ikke mente der lå racisme til grund for overfaldet. Selv om gerningsmændene ifølge vidneudsagn havde råbt “perkersvin” til Deniz, så var det jo almindeligt sprogbrug blandt de unge og kunne ikke tolkes som racisme. Det udsagn er måske nok rigtigt, men vi voksne overser det skred, der er sket i de unges omgangstone. Vi tror, at deres sprog blot er en udvikling af det moderne sprog. Vi blander os ikke i det, for de unge skal have lov til at have deres eget “slang”. De mener det nok ikke så slemt, når de kalder hinanden “Luder” eller “Bøsse” eller “Perkersvin”.
Når så “Perkersvinet” stikkes ned, “Luderen” voldtages og “Bøssen” udsættes for hate crime i form af en gang bøllebank, så forstår vi ikke hvad der sker. Så ser vi ikke sammenhængen. Vi de voksne har simpelthen gjort os skyldige i et omsorgssvigt af dimensioner, vi har af frygt for ikke at være moderne og med på noderne vendt det blind øje og det totalt døve øre til.
Det grove sprog og den hensynsløse omgangsform ødelægger de sociale strukturer, den verbale vold avler den fysiske vold. Det er misforstået tolerance når forældrene, lærerne og pædagogerne ikke stopper den asociale adfærd med det samme.
Hvis samfundet os alle sammen , forældrene, lærerne, pædagogerne og allermest politikerne ikke vågner op lige nu og med en hel række tiltag, ovenstående er kun en enkelt del af løsningen, så går der ikke lang tid, før endnu en af vore unge dør i et meningsløst overfald.
Politikerne i Københavns Kommune må se i øjnene, at de ikke kan spare 21 millioner kroner på de sociale udgifter, det kan bare ikke lade sig gøre. I stedet for skal området styrkes, om så pengene skal findes i de andre forvaltninger. Byen bliver ikke bedre og borgerne ikke lykkeligere af f.eks. spændende kulturelle tiltag, hvis der ikke er penge til at få de voldelige børn og unge opdaget og i behandling i tide. De skal væk fra gaderne, væk fra banderne og de forældre som ikke magter deres opgave.