Lone Skov Al Awssi

Den voldelige tone i debatten, især på Internettets blog univers, hvor deltagerne åbenbart mener, at almindelige regler for god omgangstone er totalt ophævet , ødelægger lysten til frit at ytre sig for alt for mange danskere.  Selv modtager jeg jævnligt indlæg og svar som det her nedenstående. Det er fra min “gode ven” Henrik . Det her viste er i den mildere kategori. Ligeledes er hadefulde breve og mini plakater opsat på mit hus ikke en sjældenhed.  Selv er jeg fuldstændig upåvirket af de hadefuldes opstyltede indsats og sprog, men det er da ærgerligt, at vi ikke kan debattere på et mere oplyst og civiliseret grundlag. Hvor er respekten for den andens mening ? Hvor er de demokratiske rettigheder, som de hadefulde ellers påstår at de kæmper for  ? I virkeligheden opføre de sig, som de værste islamister, hvis eneste svar over for anderledes tænkende er, at de skal bekæmpes med vold og helst forsvinde. Tag jer dog sammen !   

Her er en hilsen fra Henrik…..

“Muslimerne skal ud af danmark. Dit barn skal ud af danmark fordi det er en horeunge. Du er en feltmadr……Du er sikkert et godt og anstændigt menneske, men du modarbeder din egen race og kultur…”

http://ofir.

Disortion er udemokratisk

Hej Gud og alle engle.”

En tale, tegne og tænke bog skrevet af journalist, forfatter, foredragsholder og mor Malene Fenger- Grøndahl.

Gud fylder ikke så meget i almindelige, danske familiers hverdag, derfor falder det langt fra alle naturligt at tale med deres barn om Gud. For nogle bliver det lidt akavet, når barnet begynder at spørge om Gud, for hvordan har man det nu lige med det og hvordan skal man gribe det an. For de fleste forældre bliver det til ”Fader vor” ved sengetid, men det med selve troslivet, det at tro på Gud, det kan være svært. Her kommer Malene Fenger-Grøndahls bog ”Hej Gud og alle engle” til hjælp.

Bogen er helt på børnenes præmisser, forstået på den måde, at hovedpersonerne, forfatterens datter Barbara og hendes ven Bertram, bruger bogen som en dagbog over deres tanker og følelser om Gud, om at være glad, ked af det eller bange. Bogen er fyldt med børnenes bønner og samtaler med Gud.

Et sted beder Barbara sådan :” Kære Gud, vil du passe på mig mens jeg sover ? Og på alle dem jeg holder af og alle dem der holder af mig ? Det er mange mennesker. Jeg kan næsten ikke tælle til så mange. Men jeg ved, at du kender dem alle sammen og kan huske dem. ” Det er tydeligt at Barbara har en ekstra dimension i sit liv, for hun er ikke alene elsket af mor og far, men også af Gud og alle engle. Det giver selvværd at være så ekstra elsket og tryg.

Hvad er Helligånden ? Hvorfor fejrer vi jul, påske og pinse ? Hvorfor bliver vi døbt ? Store spørgsmål, som på en fin måde formidles i børns øjenhøjde.

”Hej Gud og alle engle” er ikke bare en bog man tager ned fra reolen og bruger til højtlæsning. Nej, det er barnets egen bog. Naturligvis kan du læse den højt for dit barn, men bogen skal være hos barnet. Barnet skal selv skrive, tegne, male og klistre billeder ind i den, barnet skal have love til at gøre bogen til sin egen. Derfor får forældrene et lille rap over fingrene i forordet – ” Som voksen er du sekretær og samtalepartner. Men du er ikke direktør. ” Underforstået lad barnet komme til og udfolde sig frit med sine egne tanker og ord om Gud.

I  2. oplag håber jeg, der bliver plads til at skrive lidt om døden, allerede i fem års alderen tænker børn på døden og her ville det også være rart med en håndsrækning fra Malene Fenger-Grøndahl.

Malene Fenger- Møller har skrevet en bog, som vil få sin naturlige plads på gavebordet allerede til barnedåben. Hvor ville jeg ønske, at min søn havde haft den bog, da han var lille!

Og det med englene – det er Barbara ikke alene om at tro på.

”Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. ”

Matthæus evangeliet kapitel 18

Tak Medina !

Fordi du ikke lod dig kue. Det er så frustrende med de unge muslimer, som tror, at de har opskriften på, hvad der er rigtigt eller forkert. Halan eller Haram. Selv efterlever de slet ikke Islam, men de er så kloge på andres vegne.

I en periode havde jeg en aftale med københavnske produktionsskoler, jeg underviste de unge i politik og dansk folkestyre. Det var spændende og givtigt – men jeg husker de unge muslimer, som ikke var til at trække ud fra computerrummet, hvor de sad og gloede på porno hele dagen , men når det endelig lykkedes, at få dem ind i klasseværelset, så var de helt oppe på mærkerne for at fortælle mig, at i henhold til Islam, måtte en muslim ( min mand ) ikke gifte sig med en kristen ( mig ).

Hvem lærer dem denne dobbelt moralske rolle i samfundet, denne offerrolle ? Hvorfor siger de ikke bare til sig selv : ” Jeg kan ikke fordrage dig og dit navn og din musik, derfor bliver jeg hjemme. ”

Det er mangel på almindelig dannelse  - lad os gøre det til et emne om god opdragelse kontra dårlig opdragelse – ganske som du gjorde det under koncerten. Godt gået – Medina .

 Elling fik rodet cølibat, homoseksuelles ægteskaber i kirken ( hvilken kirke ?) , sex skandalen etc. sammen, alt imens Beha Erichen nikkede sig igennem pinlige ( for TV2 ) 10 minutters interview. Der var intet kvalificeret modspil. Berlingske Tidende har på leder plads gjort kunststykket efter i et roderi om abort, kondomer, P. piller og cølibat. Skal vi ikke forsøge at skille skidt fra kanel ! 

Cølibatet har intet med sex overgrebene at gøre, det er simpelthen dårlig argumentation; en præst får ikke lige pludselig lyst til et barn, fordi han ikke har en kone. Hvis argumentet holdt, så ville der jo ikke findes sex misbrug i verden uden for den katolske kirke. Sex misbrug af børn finder sted over hele verden og udføres af pædofile med meget forskellige baggrunde, langt det meste foregår iøvrigt i hetero forhold/ægteskaber.

Homoseksuelles ægteskaber i kirken er en umulighed, fordi ægteskabet er et af de syv sakramenter, lad os lige nævne dem her : Dåb, firmelse (konfirmation), vielse, de syges salvelse (“den sidste olie”), nadver, bod (skriftemål) og ordination (præsteindvielse). Jeg har mange vidunderlige homoseksuelle venner, jeg respektere dem på lige fod med andre mennesker, de skal have alle de rettigheder som øvrige borgere i samfundet har, men foran Gud i kirken kan de desværre ikke blive gift – fordi Gud ikke har villet det sådan ! Ægteskabet er indstiftet af Gud til at foregå mellem mand og kvinde. Det er der mange grunde til, som er spændende at diskutere, men vi kan ikke lave Guds oprindelige vilje om, for så har vi ingen kirke – ingen religion. Et sakramente er en hellig handling,indstiftet af Jesus Kristus og vi tro at Guds kraft virker i dem.

Det samme gør sig gældende når kristne begynder at tro på genfødsler og ønsker at indlemme elementer fra andre religioner i Kristendommen, så må der sættes en klar afgrænsning. Og problemet er ikke så stort, der er religions frihed, så man kan jo flytte sig derhen,hvor man nu passer bedst.

Når den Katolske kirke på mange nutidige mennesker kan virke tung og forældet, så er det fordi kirken vælger at stå fast på den af Kristus grundfæstede trospraksis. Her er ingen leflen for tidsånden, ingen desperat flytten sig rundt efter hvad borgerne nu lige i dag ønsker sig, ingen spagettispisning omkring alteret. Det er bare en af grundene til at jeg befinder mig i kirken, fordi Gud, religionen, troens mysterium er det centrale. Der sker naturligvis ændringer – men efter megen overvejelse. Som i alle gamle institutioner er der tendens til lukkethed og samlen om sig selv, men der er også vilje til åbenhed og ændringer. 

Tilbage til sex skandalerne – der er ingen undskyldninger! Kirken må arbejde ihærdigt for at gøre det klart for alle, at sex misbrug ikke accepteres, ties ihjel eller ikke anmeldes til politiet. Sex misbrug bør lede til øjeblikkelig exkommunikation og den kriminelle bør overgives til politi og domstole. Længere er den sag ikke !

Jeg glæder mig over Biskoppens udmelding og forventer en ledelsesmæssig oprustning i kirken, så vi fremover får en håndtering af al slags misbrug, som ikke lader nogen, hverken i eller uden for kirken, i tvivl om alvoren.

Det er snart kommunevalg. Rundt omkring i landet opstiller enkelte præster, oftest er der tale om præster fra den protestantiske kirke . Det sker, at de møder stærk kritik, fordi de ikke officielt adskiller deres politiske holdninger og virke fra deres præstegerning. Der er ingen grund til at fare hårdt frem mod disse politiske præster. 

Jeg er katolik og i min kirke opfordres menigheden til at tage et samfundsmæssigt, herunder også et politisk ansvar, som velfungerende borgere i samfundet. 

For troende mennesker hænger det politiske engagement ofte sammen med kampen for social retfærdighed og hvad er vel mere prisværdigt end at kæmpe for fred, retfærdighed og medfølelse . Det er naturligvis nødvendigt at bevare sin integritet og retskaffenhed, hvis det politiske arbejde ikke skal støde moralsk sammen med en kristen livsførelse.  Og det er måske i virkeligheden den største udfordring.

Men godt valg – også til de politiske præster.

Talkshow stjernen Oprah vil under sit besøg i Danmark lave et indslag i sit TV program om hvorfor danskerne er så lykkelige. År efter år opnår danskerne nemlig en førsteplads på det globale lykke barometer. 

Jeg har ofte selv reflekteret over den nationale danske lykkefølelse og undret mig over dens konstante tilstand. Desværre har jeg også forgæves søgt efter den latente lykkefølelse i mit eget liv. Bevares – jeg har da været lykkelig – mange gange – f.eks. da jeg fødte min søn, eller den bestemte sommerdag i fuld fart på cykel ned af sydfynsk bakke, men det er i korte klip, det er ikke sådan en dagligdags forteelse, jeg står ikke ud af sengen og er forrygende lykkelig ret mange morgener om året. Jeg er mere sådan i afdelingen for taknemmelighed over mit gode danske liv.

For danskerne er et lykkeligt liv næsten blevet et krav, på lige fod med mad på bordet, penge på kontoen og et nogenlunde fungerende samfund. Det står i kontrast til flere af de andre kulturer, jeg har stiftet bekendskab med. I Syd Europa og i Mellemøsten er lykke ikke noget man med rimelig ret kan forvente. Her er holdningen overvejende, at lykken ikke er forventelig, men hvis man oplever den glimtvis i sit liv, skal man være yderst taknemmelig. 

Er danskerne så erklærede lykkelige, fordi vi VIL være lykkelige ? Er lykkefølelsen måske lidt forstilt ? Naturligvis skal man ikke underkende det danske velfærdssamfund, den varige fred, den generelle tryghed og fraværet af ekstrem fattigdom. Det er vigtige elementer i fundamentet til en lykkelig tilværelse. Men vores høje skilsmisseprocent, relativt korte levealder, sammenlignet med nabolandede og vores indtag af alkohol og lykkepiller, taler et andet sprog.

I nogle kulturer er varige ægteskaber, fortrolige relationer til ens børn og familie, godt samvær uden rusmidler og et religiøst eller spirituelt indhold i tilværelsen de vigtigste pejlemærker for et lykkeligt liv. Hvordan krydser vi danskere de spørgsmål af på lykke-listen ?

Så til de af os danskere, som ikke går rundt i en daglig lykke tilstand, er der kun tilbage at tilslutte os Søren Kierkegaars spørgsmål :   ”Hvad er lykken ? Et spøgelse som først er, når det har været. “ 

Men held og lykke til OPrah i hendes jagt på de virkeligt lykkelige danskere.

Ofte møder jeg en bestemt mand på gaden i København. Han har indopereret to horn i panden, hans tunge er spaltet som en slanges og han er piercet i ansigtet på en næsten brutal måde.  Jeg har set børn blive skræmte af hans uhyggelige fremtoning. Samtidig virker det, som om han er meget bevidst om den provokation, som han udsætter nogle af sine medborgere for. 

Jeg finder hans udseende afskyeligt. Ja – jeg vil endda gå så langt, at jeg vil kalde det en krænkelse af Guds skaberværk.

Betyder det så, at jeg ønsker den slags maltraktering af ansigt og krop forbudt i Danmark ? Betyder det, at jeg ønsker et påbud om at stærkt tatoverede eller piercede mennesker ikke må færdes i det offentlige rum uden at tildække deres uhyrligheder ? 

Nej – naturligvis ikke! At jeg væmmes er noget jeg selv må håndtere, jeg må se den anden vej og så ellers udbrede min holdning mod bevidst kropslig skamfering i alle de fora, hvori jeg færdes og jeg kan sige til min søn og hans venner – at det bliver ikke omkring mit middagsbord der hygges, hvis een eller anden en dag ud i fremtiden skulle få lyst til piercinger i ansigtet !

Jeg skriver dette i lyset af Naser Khaders udmelding om, at Burkaer skal forbydes i Danmark. Har den mand ikke noget fornuftigt at tage sig til ! Al den signal politik rettet mod et lille bitte antal kvinder, som for de flestes vedkommende, i forvejen har nok at slås med. Kvinder som nok slet ikke opfatter debatten, fordi de ikke har mulighed for at følge med i de danske nyheder. Kvinder som blot ville blive nægtet al udgang, hvis et sådant forbud virkelig kunne vedtages.

At Khader i sin desperation for at blive genvalgt kommer med sådan et håbløst forslag, kunne man nok leve med – men at Justitsminister Brian Mikkelsen, som ellers har hænderne fulde af mislykket politireform og skyderier i København, hopper med på vognen og støtter forslaget er pinligt for Danmark.

At Helle Thorning, af frygt for at virke slap i debatten, følger trop, er endnu et udtryk for, at dansk politik har bevæget sig bort fra det virkelige liv og de problemer danskere lever med og helt ud på overdrevet, hvor der ageres alene efter stemmefiskeri fra den yderste hadefulde højrefløj. Lovgivning om borgernes private klædedragt høre ikke hjemme i et demokrati, derimod er det sund fornuft, at der i enkelte erhverv ikke bæres særlige klædedragter. Men det er en helt anden sag.

Tag jer dog sammen ! Det ville klæde danske politikere og i særdeleshed dem der hylder frihedsprincipperne, at arbejde for at fremme demokratiet, i stedet for at slå ned på en gruppe medborgere, som i forvejen er under stort pres.

Undervisningsminister Bertel Haarder misforstår bønnens formål.

Når man beder taler man med Gud og man lytter til Gud, man er stille foran Gud. Når vi beder, åbner vi os for Helligånden. Der er ikke noget svært ved det, men øvelser gør mester og efterhånden bliver man bedre og bedre til fordybelsen. Det er vigtigt, at man samler sig lidt først og tænke over hvad man beder om og hvorfor man beder, ellers bliver det bare en rutinemæssig ting, der lige skal krydses af. 

Kristne beder ikke bare alene, men sammen med andre. Derfor er fællesbønnen en del af det kristne trosliv. Messen er den højeste form for fælles bøn. 

Så burde jeg vel som katolik være begejstret fordi Bertel Haarder ønsker fællesbøn ved Folkeskolen morgensamlinger. Det er jeg ikke. Bøn er det enkelte menneskes oprigtige ønske om at henvende sig til Gud. Det skal tages alvorligt. Bertel Haarder blander det at bede i fælleskab sammen med vores kultur. Kultur er betegnelsen for det vi alle gør i almindelighed, det er vist længe siden fællesbøn har været en del af den almene danske kultur.

Bertel Haarder gør sagen til en kamp mod ateisterne og fremstiller deres modstand mod fællesbøn, som et forsøg på at beskytte muslimerne. Det er sandt at muslimer generelt har større respekt for troende kristne end for ateister, det er rigtigt at de katolske skoler i Danmark har mange muslimske elever og jeg har selv valgt en skole med et kristent grundlag til min muslimske søn, fordi jeg netop ønsker, at han skal få et indgående kendskab til sit fædrelands religion og religiøse praksis.  Jeg er katolik, gift med en muslim, men skolevalget er noget min mand og jeg har bestemt og taget stilling til .  Det er en privatskole, vi aktivt har valgt til vores søn. Folkeskolen derimod skal have den rummelighed, at den uden konflikter af religiøs art kan rumme alle børn. Ateister, muslimer, jøder og Jehovas Vidner. Mange forældre fra disse religiøse grupper, vil gerne have sig frabedt, at deres børn deltager i kristen fællesbøn og det skal vi altså respektere . Ellers bliver bønnen ikke frivillig og det er så absolut forudsætningen for, at der kommer noget konstrultivt ud af det.

De religiøse mindretal i Danmark har , ganske som Bertel Haarder understreger,  ikke noget imod at folk tror. men en del af dem har altså noget imod, at de skal til at fritage deres børn, fra de morgensamlinger med sang, som er så gode for skolens fællesskab.

Hvor er det ærgerligt at Bertel Haarder på den måde blander religion og kultur sammen. Meningen er måske god nok, men overlad fællesbønnen til de private skoler, hvor forældrene aktivt har taget stilling til at sende deres børn hen og lad så Folkeskolen være den rummelige skole for alle.